Katolicismen - Niels Arbøl: Den lykkelige forening

Denne bog henvender sig til alle, der på en eller anden baggrund søger at forstå den katolske kirkes inderste væsen. Den forudsætter ingen teologiske kundskaber hos læseren, men blot interesse for emnet, lyst til at bruge sin forstand og åbenhed over for en forståelse af kristendommen, der måske er ganske ny for læseren.

Bogen henvender sig til fire forskellige slags læsere:

Den søgende, der er blevet interesseret i den katolske tro. Måske har man været på rejse i syd og dér undret sig over de mægtige katedralers skønhed, eller man har fundet ind i en uanselig landsbykirke, hvor man bliver slået af en særlig atmosfære, man ikke tidligere kendte. Eller man har ved et selskab mødt en katolik, der ikke i ret høj grad levede op til det billede af dystre religiøse mennesker, man ellers havde forestillet sig. Det kan også være, at man som mange mennesker i vor tid har fået interesse for spiritualitet, for erfaringen af mysteriet, og for den holisme eller helhed af det skabtes og åndeliges verden, som katolicismen har bygget på i to årtusinder.

Den troende protestant. Den katolske kirke agter protestanterne som medkristne brødre og søstre, omend de står uden for kirkens fulde fællesskab. Spørgsmålet til disse læsere må være: Er det virkelig af egen overbevisning, at du er protestant og ikke kun af vane og tradition? Vi må ikke undervurdere den menneskelige konservatisme og vanetænkning. Men Kristus siger: »Se, jeg gør alting nyt!« Har vi ikke oplevet, at en mur, der adskilte i Europa i to dele, blev brudt ned? Altså ville vel også reformationens mure kunne blive nedrevet? Det er forståeligt, at den protestant, der fra barnsben af er gået med far og mor i missionshuset, vil se forskelligt på reformationen i forhold til katolikken. Men det er ikke forståeligt eller acceptabelt, hvis man enten som protestant eller som katolik undlader at stille kritiske spørgsmål til sin egen opfattelse.

Når det i denne bog er en katolik, der stiller kritiske spørgsmål til protestantismen, bør læseren - før han tolker dette som forstyrrende eller måske ligefrem ukærlige indslag i det gode økumeniske klima, der heldigvis råder i dag - have for øje, at det altid er forudsætning for en sand dialog at kende til hinandens grundlæggende opfattelse. Desuden gælder kritikken alene det særegne ved protestantismen, altså de læreopfattelser, hvormed den afskar sig fra kirkens hele fællesskab, ikke den del af den, som har ført den katolske tro videre. Og endelig: da lære og teologi er én ting, personer noget helt andet, vedkommer en sådan kritik naturligvis heller ikke protestanter som sådan, der meget vel i deres liv, ja selv i deres opfattelse, ofte afspejler den katolske tro bedre end tilfældet er hos mange katolikker.

Katolikken, der har en undervisningsopgave i kirken, eller som måske selv trænger til at få repeteret dele af sit trosgrundlag. Forhåbentlig kan denne bog også bidrage til at se nye sider af den katolske tro. At gå på vandring i den er nemlig som med en skøn bjergvandring: Nede fra dalen ser man den højeste bjergtop. Man beslutter sig for at bestige den næste dag. Men når man den næste dag er kommet godt på vej op, opdager man snart, at det, der så ud som den højeste top, kun er en mindre top, og at der længere borte er langt højere toppe. På vandringen dukker også stadig nye landskaber op af blomstrende enge og himmelblå søer, som man slet ikke kunne se nedefra. Sådan er det at opdage den katolske tro.

Studerende på gymnasium og HF samt som introduktion for teologistuderende. Herhjemme er situationen den, at man kan forlade skolen og blive student uden nogensinde at have hørt om katolicismen - verdens største religion - mens man i øvrigt har beskæftiget sig indgående med f.eks. Zulu-kulturen og tibetansk buddhisme i de mest afsides egne af verden. Den kultur, som eleverne møder i deres eget Europa, eller når de følger den danske kirkes historie indtil 1536, vil de ofte savne forudsætninger for at forstå. Bogen er derfor også skrevet med henblik på, at den kan indgå i gymnasiet og HF som temalæsning om katolicismen eller som perspektiv til kristendomsundervisningen.

Af egen mangeårig erfaring som lærer på gymnasium og HF i fagene biologi og religion kender jeg til elevernes interesse for tro og viden, kristen mystik, religionsfilosofi og selve den katolske kultus, hvorunder de centrale religionsfænomener kan iagttages eller diskuteres.

At skrive en »grundbog i katolicismen« er en udfordring, man må føle sig ydmyg overfor. Der findes uden tvivl personer med en større teoretisk baggrund hertil end jeg, og hvis man med det at skrive en sådan bog forbinder, at forfatteren selv må repræsentere en åndelig autoritet eller et moralsk forbillede, må jeg desværre skuffe læseren. På den anden side har jeg en lang personlig erfaring med de mest forskellige kirkelige miljøer, og uden en sådan vil selv den bedste teoretiker komme til kort i spørgsmål om den kristne tro.

Bogen er blevet til på eget initiativ, og kirken som sådan har intet ansvar for eventuelle fejl og mangler. Hvad jeg har villet er at give en samlet fremstilling af katolicismen, der tilgodeser alle en katekismes emner, men som er overkommelig i sin størrelse og personlig i sin fremstilling; som ikke lader mangfoldigheden og detaljerne stjæle billedet for helheden og det væsentlige; som sigter på at vise det karakteristiske ved katolicismen i forhold til protestantismen; og som, i forhold til udenlandske oversættelser, er skrevet - på dansk.

Det har især været en vanskelig opgave, fordi jeg med hensyn til metode ikke har valgt at følge den sædvanlige, når det gælder fagligt betonede bøger om religion, nemlig at forholde sig til emnet på afstand, med den blot objektive analyse. I det hele taget er det umuligt at give et rigtigt billede af en religion på afstand af den. Man må påtage sig den ulige vanskeligere opgave det er at se på den katolske kirke med de samme øjne som den troende selv og videregive dette indtryk i den ånd, hvori han eller hun først genkender sandheden om sin kirke og kærligheden til den. Jeg har derfor stræbt efter at udtrykke den katolske tro så klart og pædagogisk som muligt, men også med en indstilling og i et sprog, der forhåbentlig formidler noget af denne ånd. Jeg vil gerne så vidt muligt føre læserne ind i den katolske kirkebygning og ikke lade dem blive stående udenfor. Hvad de så vil opdage derinde, dét overlader vi trygt til Helligånden.

Det har været et arbejde, der med forberedelser har strakt sig over det meste af tre år. Det har ikke altid været let. Det indrømmer jeg gerne. Min taknemlighed går især til min protestantiske baggrund, først min nu længst afdøde far, politimester C. Arbøl, der blev et troens forbillede, og min mor, som har været et kærlighedens, og dernæst de gode præster og menigheder i folkekirken, som min hustru og jeg fik lov at kende gennem så mange år, før vi vendte hjem.

"Den lykkelige forening. Grundbog i katolicismen"

Bliv bedre informeret om den katolske kirke

Læs kapitler af "Den lykkelige forening"

Indhold