Læs anmeldelser på norsk

Anmeldelse i Katolsk Orientering den 6. december 1998:

Jeg har fået en bog til anmeldelse, en usædvanlig bog, »Den lykkelige forening« af Niels Arbøl. Forfatteren kalder den en grundbog i katolicisme. Når man læser den, kommer man uvilkårligt til at tænke på Karl Adams klassiker: Katolicismens inderste væsen. Det er ikke nogen katekismus for voksne (vi venter nu på Den katolske Kirkes Katekismus på dansk), men en grundbog i katolsk tankegang.

Niels Arbøl vil føre os ind i den katolske tros væsen. Et dristigt forehavende, selv for en trænet fagteolog - og det er han endda ikke. Han er cand.scient. et art. i biologi og religion, har undervist på gymnasium og er nu adjunkt på VUC Aalborg og konvertit fra folkekirken. Men tag ikke fejl. Forfatteren ved, hvad han taler om, og der er helt tydeligt, at han har års erfaring med at formidle kristendom til moderne unge gymnasiaster. Han kender deres tankegang og taler deres sprog. En ganske særlig indfaldsvinkel er hans naturvidenskabelige baggrund. Her taler også et menneske, der har konfronteret den moderne naturvidenskab med sin katolske tro og omvendt.

Bogen henvender sig til fire grupper af læsere: Den, der er blevet interesseret i den katolske tro, den troende protestant, katolikker, der ønsker at fordybe sig i troen og endelig studerende på gymnasium og HF og teologistuderende.

Bogens titel »Den lykkelige forening« angiver hele bogens tema. Det karakteristiske ved katolsk kristendomsforståelse er ifølge Niels Arbøl en helhedsforståelse af tilværelsen, en opfattelse som er klassisk i katolsk teologi, og som anmelderen kun kan tilslutte sig.

Katolsk tro spænder over hele tilværelsen. Der er enhed i den grænseløse mangfoldighed. Her afslører Niels Arbøl sin videnskabelige og filosofiske viden i et vellykket forsøg på at vise, hvordan tro og fornuft ikke udelukker hinanden. Den dybeste grund til tilværelsens enhed, viser Niels Arbøl på en original måde, er selv Treenigheden: Der er enhed i tre personer. Man kommer umiddelbart til at tænke på pave Johannes Paul II's seneste rundskrivelse om Tro og fornuft, som forfatteren af gode grunde ikke kan have kendt, da han skrev sin bog. Niels Arbøl ligger i sin fremstilling helt på linie med denne rundskrivelse.

Det ville være fristende at give eksempler på forfatterens skarpsindige og vel formulerede, ofte overraskende originale fremstilling af sit emne, men det overskrider rammen for en anmeldelse.

Forfatteren behandler alle hovedemner i katolsk troslære, ordnet på den klassiske måde, hvor trosbekendelsens opbygning er forbilledet: 1. Den naturlige Gudserkendelse, 2. Frelsen i Jesus Kristus, 3: Den hellige universelle kirke.

Sammenfattende kan det siges, at Niels Arbøl på en overbevisende og inspirerende måde giver en indførelse i katolicisme, der på en gang er klassisk og moderne. Hans hovedanliggende er at fremstille ægte katolsk tankegang på baggrund af den kristendomsforståelse, der hersker her i landet, den protestantiske. Måske vil det falde nogle for brystet, måske vil nogle brødre og søstre i folkekirken føle sig misforstået. Forfatteren giver dog selv udtryk for, at mange protestantiske kristne slet ikke tænker »luthersk«.

Bogen kan på det varmeste anbefales til alle, der ønsker at fordybe sig i kristendom. Bogen er udgivet på eget forlag: Queenswood, er på 271 sider og koster kun 168,00 kr.

Anmeldelse i Levende Vand februar 1999:

Den franske, ortodokse teolog Olivier Clément skriver i forordet til sin bog Sources (kilder): »Kun ved at lytte til de største vidner i den udelte kirke (før kirkesplittelserne) til den tradition, som er fælles for alle kristne, kun i genkaldelse (rémemoration) af denne oprindelige kristne erfaring kan vi føre en ægte økumeni i vor tid.«

Engang var der kun én kirke. Alle kristne har de første 1000 år fælles, og vi her i Vesteuropa de første 1500 år. At have en så lang periode som fælles arv giver os en fælles grund af føre en økumenisk samtale ud fra - hvis vi altså kender den og er så fortrolig med den, at den kan danne grundlag for fællesskab og samtale.

Forfatteren til Den lykkelige forening har som mangeårig lærer ved gymnasium og HF konstateret, at man kan forlade skolen og blive student uden nogen sinde at have hørt om katolicismen, mens man i øvrigt har beskæftiget sig indgående med f.eks. Zulu-kulturen og tibetansk buddhisme i de mest afsides egne af verden. Den kultur, som eleverne møder i Europa og i vort eget land indtil 1536 - hvis man kan sætte så skarpt et skæringspunkt? - vil de savne forudsætninger for at forstå. At man også kan have studeret teologi uden at stifte nærmere bekendtskab med den katolske kirke - sine egne rødder - kan man ikke være daglig læser af Kristeligt Dagblad uden at opdage.

Men denne bog giver mulighed for at dykke ned til det, som engang var fælles.

Selv om bogen har som undertitel Grundbog i katolicismen er den langtfra en tør dogmatik. »Den lykkelige forening« er jo kærlighedsforeningen mellem Gud og mennesket, selve målet med vort liv. »Hvad fa'n er meningen med dette djævelske liv?« havde en ung fyr skrevet hen over sin jakke. Mange spørger som han, om end ikke så provokerende.

I denne bog får vi præsenteret målet: Guddommeliggørelse, at »få del i guddommelig natur« (2. Pet. 1.4). Irenæus (ca. 130 - ca. 208) - Grundtvigs foretrukne kirkefader - sagde: »Gud blev menneske, for at vi skal blive guddommeliggjort«. At sige dette højt kan vække modstand i store dele af kristenheden i dette land. Så langt er man kommet fra den udelte kirkes tro. Men hvis ikke kirken fortæller mennesker, hvad der er målet for deres liv ? og viser vejen til dette mål ? så går de alle mulige andre steder hen. Uden mål bliver livet meningsløst. Derfor kan denne bog blive en åbenbaring for mange søgende.

Ét er at se - eller ane - målet, noget andet at kende vejen dertil. I dag er mange søgende. Man siger gerne kan til Jesus, men nej til kirke og læresætninger. Man er jo et voksent, selvstændigt tænkende menneske, som selv vil bestemme, hvad man skal tro.

Niels Arbøl citerer den engelske forfatter og filosof C.S. Lewis, der giver et udmærket billede af sådanne moderne mennesker. De er som én, der har haft en fantastisk oplevelse ved at se ud over Atlanterhavet. Han kunne gå ind og finde et kort over Atlanterhavet, men det er jo bare et tørt papir. Det har dog de værdifulde egenskaber, at det er baseret på, hvad tusinder af mennesker har fundet ud af ved at sejle på det virkelige Atlanterhav - og kortet er absolut nødvendigt, hvis man vil rejse over det. Mange foretrækker dog at gå på stranden, se ud over havet og drømme smukke drømme om, hvad der er på den anden side, fremfor at studere et kort - men hvis man vil nå målet, er det mere nyttigt at bruge kortet.

Kirkens lære er som et sådant kort: Den giver os mulighed for at kunne rejse længere med Gud og nå vort mål.

Men denne lære er ikke så tør som et landkort. Engang sagde man: »En teolog er én, som beder, og den, som beder, bliver teolog«, Gælder det i dag? I vor fælles arv finder vi hos bedende teologer troslære - teologi - og mystik forenet. Det fortælles om en af dem vestlige kirkes største teologer Thomas af Aquino (1225 - 1274), at han ved slutningen af sit liv udbrød: »Alt, hvad jeg har skrevet, synes jeg er det rene hø sammenlignet med, hvad jeg har set og fået åbenbaret«. Man sagde om ham, at hans store lærdom langt mindre skyldtes hans geni end hans dybe bønsliv. Han kunne tegne landkort, som er gode at rejse efter.

Det er sådanne landkort Niels Arbøl præsenterer os for i sin nye bog. Ikke noget nyt, men det, alle kristne i dette land kan finde i deres fælles - men ofte så glemte - arv.

Han viser, hvordan kirken kan møde det moderne menneskes længsel efter helhed, holisme. Den taler til hele mennesket: fornuft, vilje, sanser og følelse. Der er ingen modsætning, men harmoni mellem tro og viden, materie og ånd, skabelse og frelse.

Hvordan gengive sin begejstring og taknemmelighed over, at denne bog er skrevet, og skrevet af en dansker - på dansk!

Tænk at få så meget for kr. 168,- !

Fås hos boghandlere eller direkte fra forlaget:

Queenswood, Rørholtvej 1, 9330 Dronninglund.

Anmeldelser, omtaler og interviews i uddrag

Fra helsides-anmeldelse i Morgenavisen Jyllands-Posten 10. januar 1999:

..."Henvisningen til kirkens usynlighed i det danske samfund er én af de bitre pointer i adjunkt, cand.scient. et art. Niels Arbøls netop udkomne bog om den katolske tro. 'Grundbog i katolicismen' kalder forfatteren sin fremstilling, og den er forbløffende læsning, for i protestantisk sammenhæng, hvor kirken er en evangelisk prædiken om søndagen, har man svært ved at begribe et religiøst perspektiv, der gennemtrænger alle tilværelsens forhold." ... "Læsningen af Niels Arbøls bog er som at kigge ind i et gådefuldt univers." ... "

I Niels Arbøls bog er der ikke et ord om pavens politiske indsats. Bogen samler sig om troen, mysteriet og frelsen i Kristus. Men derfor kan man alligevel lade sig anfægte og udfordre af en religion, der i modsætning til vor egen kirke ikke har staten, men paven over sig og står og falder med netop pavens fortolkning af menneskerettighederne. Omtrent som vor egen folkekirke står og falder med statens fortolkning af menneskets værdighed."

Fra helsides interview i Udfordringen 7. - 18. februar 1999:

"Hvad er det nye i den bog, du har skrevet?

- At Luther og reformationen var en tragisk misforståelse. Luther forstod ikke, at frelsen ikke blot er tilgivelse, men også helliggørelse eller guddommeliggørelse. Hans største fejl var at indføre en række modsætninger: Mellem Guds virksomhed og vor vilje, mellem livet i Gud og livet her på jorden, mellem evangelium og lov, mellem tro og gerninger o.s.v., altså dybest set en adskillelse mellem Gud og mennesket, skabelse og frelse. Men en sådan adskillelse giver ikke Gud ære, for han sendte netop sin søn til verden for at forene sig selv med os. Bibelens ord om, at vi skulle blive Guds børn og få del i guddommelig natur ophæver alle sådanne falske modsætninger. Gud virker i os både at ville og at virke, som Paulus siger."

Fra anmeldelse i Katolsk Dialog 1/99:

"Det er ellers en velskrevet bog, yderst let læst, med mange virkelig gode formuleringer. At den er skrevet med julelys i øjnene hele vejen igennem gør den umådelig sympatisk, men gør den måske også mindre klar. Den er et dristigt foretagende, men hvis den skal kunne bære en anden udgave, som i grunden ville være velkommen, må den tage ganske anderledes hensyn til nyere, katolsk teologi."

Fra omtale i Aalborg Stifstidende den 7. marts 1999:

"'Den lykkelige forening' hedder bogen, og det er en fiffig dobbelttydig titel til en bog om, hvad katolicisme er. Foreningen med Gud, foreningen af katolikker, og foreningen af katolicismen med protestantismen." ... "Forfatterens vision er klar. Sådan skriver han i forordet: 'Har vi ikke oplevet, at en mur, der adskilte Europa i to dele, blev brudt ned? Altså ville vel også reformationens mure kunne blive nedrevet?'"

Fra anmeldelse i Berlingske Tidende den 21. marts 1999:

"Selv om Arbøl indledningsvis forsikrer sit venlige sindelag - også over for protestanter, så vrimler bogen med urigtige og latterliggørende sidebemærkninger til protestantismen. Forfatterens uvidenhed om og negativitet mod alt protestantisk udarter til ren propagandisme undervejs, som når protestanter udnævnes til at bære et negativt menneskesyn, mens katolikker har et anderledes 'positivt' syn på hinanden. I forhold til nåden skulle det lutherske menneske forholde sig ,som en sten eller død klods', og sidst men ikke mindst holder Arbøl sig ikke for god til først at fremlægge en firkantet misforståelse af den lutherske skelnen mellem lov og evangelium for derefter at konkludere, at den lutherske teologi formede en sekulariseringsideologi, 'en opfattelse, som bl.a. banede vej for det Tredje Rige i Tyskland.' ... Så simpelt kan det siges, for lutherdom, ifølge Arbøl, er det rene nonsens. Stendød, negativ og grobund for nazisme."

Fra anmeldelse i Kristeligt Dagblad den 1. juli 1999:

"Der kommer ikke så mange bøger på markedet om den katolske lære. Allerede af den grund er det interessant, at "Den lykkelige forening" er udgivet. Forfatteren Niels Arbøl er forhenværende protestant, mangeårig underviser og må derfor formodes at kunne skrive om emnet, så det bliver tilgængeligt for de fleste danskere. Det er også tilfældet, og bogen vil hurtigt finde plads på mange bibliotekshylder." ... "

"Det er et sympatisk synspunkt, at det ikke er muligt at give et rigtigt billede af en religion på afstand af den. Derfor er det hele vejen igennem med til at gøre bogen letlæst og medrivende, at forfatteren argumenterer så personligt for sin overbevisning." ... "Billedet af hans religion bliver til på baggrund af negative og ufyldestgørende fremstillinger af de lutherske kirker." ... "Niels Arbøl har skrevet en besnærende bog om katolicismen, og han behøver selvfølgelig ikke at tage sig bebrejdelserne om de hånlige karikeringer af protestantismen nær."

Fra anmeldelse i tidsskriftet "Religion" nr. 2, juli 1999:

"Man mærker, at forfatteren også er naturvidenskabsmand af uddannelse." ... "Bogen er meget velskrevet og dermed letlæselig. Det skinner på samme tid klart igennem, med hvilken glæde forfatteren fortæller om sin kirke. Imidlertid er de enkelte afsnit en blanding af fremlæggelse af historiske eller teologiske kendsgerninger på den ene side og forfatterens egne betragtninger over de fremlagte forhold på den anden side. Det bevirker, at bogen ikke kan bruges i sin helhed som undervisningsmateriale, hvorimod enkelte afsnit udmærket kan anvendes."

Fra helsides-interview i Kristeligt Dagblad den 29. juli 1999:

"Min konversion er ikke en konsekvens af en enkelt ting eller oplevelse, men resultatet af, hvad jeg opfatter som en gradvis større erkendelse. Der står i Bibelen, at Helligånden vil vejlede til hele sandheden. Gennem 18 år sad jeg regelmæssigt under en luthersk prædikestol, og ved en aktiv deltagelse i protestantiske miljøer virkede Helligånden åbenbart således, at jeg fik behov for virkeligt at undersøge, hvad den katolske tro handlede om. Det er vigtigt for mig at understrege, at konverteringen ikke var et fravalg, men et tilvalg." ... "Den katolske kirke taler til alle mine sanser. Det er derfor, Gud føles så nærværende. Guds nåde betyder simpelthen Guds kærlige nærvær. Det oplever jeg i høj grad, og derfor føler jeg mig lykkelig i dag som katolik. Lykkelig på en anden måde end tidligere."